Bagbro

Bagbroen er bilens rygrad

En bagbro på en bil arbejder i det skjulte, og hjælper dig til en behagelig køreoplevelse. Du skænker den sikkert ikke mange tanker i hverdagen. Men den dag, din bagbro for alvor trænger til en udskiftning, vil du ikke være i tvivl.

Heldigvis bliver den naturlige slitage og bagbroens tilstand oftest opdaget i tide, så den kan udskiftes før det har betydning for bilens køreegenskaber. Det kan været enten i synshallen eller ved et rutinebesøg hos din mekaniker. Og det er ikke så sært, da bagbroen er eksponeret for vand, salt og skidt fra vejene. Den er derfor ofte i risiko for at udvikle rust.

Læs mere

Viser 1–15 af 79 resultater

Danmarks bedste bagbroer

Her på siden finder du et stort udvalg af bagbroer til de mest populære bilmærker i Danmark. Så er du i markedet efter en ny bagbro til din Peugeot, Renault, Citroën, Ford, Chervolet, Hyundat, Fiat eller anden personbil, så kan du finde en til Danmarks bedste pris her på siden.

Hvad er en bagbro?

Bagbroen på en bil er den del af bilens undervogn, der forbinder baghjulene. Den spiller en vigtig rolle i at opretholde stabiliteten og styringen, når du kører.

Bagbroen er en struktur bestående af stænger og forbindelser, der distribuerer vægtbelastningen fra bilen og passagerer imellem baghjulene. Dette bidrager til at forhindre overdreven vipning eller bevægelse af bilens karrosseri når du accelererer, bremser eller drejer bilen.

Simpelt sagt synkroniserer bagbroen baghjulene. Det resulterer i en meget mere stabil og jævn kørsel. Det er især vigtigt for biler med baghjulstræk, hvor bagbroen spiller en central rolle i at opretholde trækkraft og håndtering.

Vores renoverede bagbroer

BilligBagBro har både nye bagbroer og renoverede bagbroer i kataloget. Vi sælger renoverede bagbroer, da kvaliteten og holdbarheden af disse ganske enkelt er højere på visse bilmærker og modeller end dem vores kunder ellers kan købe som nyproducerede.

Der vil altid stå på en vare på siden, om det er en ny eller renoveret bagbro det drejer sig om. Og når du køber en renoveret bagbro til udskiftning på din bil, giver vi altid 2 års garanti på bagbroen.

Alle vores renoverede bagbroer har fået nye, originale akselender, lejer og pakdåser med mere. Vores billige priser er baseret på, at vi modtager din udtjente bagbro retur. Returfragten er inkluderet i prisen for den nye. Du skal blot udfylde vores formular til RETUR BOOKING af bagbro her.

Derfor bliver en bagbro slidt

Ved kørsel på ujævne veje med bump og huller opstår der en belastning på bl.a. bagbroen på bilen. Og det er ikke så mærkeligt, da en bagbro netop skal hjælpe føreren og passageren i bilen med en bedre køreoplevelse ved at tage imod nogle af disse stød og bump.

Overbelastning af bilen eller kørsel med tung last kan også føre til øget slid på bilens bagbro samt tilknyttede komponenter som fjedre og støddæmpere.

Derudover kan manglende regelmæssig inspektion og vedligeholdelse kan føre til en kortere levetid for din bagbro. Det er derfor vigtigt at en mekaniker eller fagperson kontrollerer bøsninger, fjedre og støddæmpere jævnligt, så du er sikret, at de fungerer korrekt.

Blandt andet kan en ubalanceret hjuljustering eller generel dårlig vejafstemning føre til skæv slid på dæk og dermed øge belastningen på bagbroen.

På de danske veje er biler også ofte udsat for fugt, salt og andre korrosive stoffer. De kan forårsage rust og korrosion på bagbroen, hvilket kan føre til svækkelse af strukturen over tid. Derudover vil tidens tand bidrage til slid. Dette kan omfatte naturlig slitage på bøsninger og bevægelige dele.

Bagbro til Peugeot 206 og de andre bilmærker

Det er vigtigt, at du kender den rette bilmodel og årgang, når du skal finde den rette bagbro. Der er nemlig stor forskel på konstruktionen og egenskaberne mellem de forskellige bagbroer. Dog er nogle forskellige bilmærker og modeller udstyret med præcis samme bagbro. Her skal især nævnes en bagbro til en Citroën og en bagbro til en Peugeot.

Udover at nogle modeller af disse personbiler af udseende minder om hinanden, er der også mange ligheder i bilernes komponenter. Som eksempel har en Citroën Xsara samme bagbro som en Peugeot 306. Derimod er en bagbro til en Peugeot 206 sin helt egen. Og så kommer den i mange varianter alt efter hvilken model og årgang af Peugeot 206 der er tale om.

En affjedret udvikling – Den klassiske Citroën bagbro med luftfjedring

Bagbroer har skiftet design og egenskaber mange gange gennem tiden. Den mest historiske bagbro på Citroën med den karakteristiske hydropneumatiske affjedring er i disse dage også ved at være en del af fortiden.

Oprindeligt blev den luftdæmpede affjedring udvikling til at klare strabadserne på de hullede veje i Frankrig efter anden verdenskrig. I dag er det dog helt andre strabadser og udfordringer en affjedring  skal løse for bilisterne.

På nye bagbroer til f.eks. Ford er man i nyere tid begyndt at gøre brug af avancerede systemer med aktive støddæmpere. De mest klassiske affjedringer på bagbroer på bilmærker som på f.eks. Fiat, Renault og VW er dog stadig fjedre og klassiske støddæmpere, da disse komponenter af god grund har vist sit værd på vejene.

Læs mere